Søren Østergaard

Søren Østergaard

Søren Østergaard – skuespiller, komiker, instruktør, cirkusdirektør – ja, sådan kan man blive ved, viften er bred og lysten til mere er stor!


Siden barnsben drømte Søren Østergaard om et liv på de skrå brædder! Og drømmen blev meget tidligt realiseret! Søren Østergaard var ganske ung da han slog igennem som skuespiller og komiker.


Hr. Østergaard har nu mere end 30 års erfaring på bagen. Han har givet os uforglemmelige karakterer som Gas- & vandmesteren, Bager-Jørgen og Smadre-Manden.


Årene er gået, men der har aldrig været tvivl: Søren Østergaard er en dygtig, alsidig skuespiller, der gennem hele sin karriere har været aktuel i teater- og underholdningsbranchen.


Søren har medvirket i et utal af reklamefilm & spillefilm, serier, teaterforestillinger. Han har bygget et cirkus op fra bunden – Zirkus Nemo – der gang på gang har taget Danmark og anmeldere med storm!


Men Søren Østergaards interesser spænder videre end som så. Udover sin store passion for poesi og cirkus banker hans hjerte også for biler, jagt, cykler, legetøj, vin og Italien. Får han først lov at fortælle, er han ikke til at stoppe igen.


Søren Østergaard kan fortælle om næsten alt – med hele kroppen! Han fortæller med så stor livsglæde og indlevelse, at man sidder måbende (og meget klogere) tilbage.


Søren Østergaards skæve humor og gakkede facon har en helt speciel plads i de flestes hjerter!


Han har for længst slået sit navn fast i Danmark, han er en af landets sjoveste mænd!


Oplev Søren Østergaard i et helt nyt og meget underholdende foredrag – om løst og fast; alt og intet – men nok mest om Sørens eget liv fra skoleelev til cirkusdirektør – og alt det der kommer ind imellem.